Michael Laudrups agent: Han skal ikke til FCK

0

Michael Laudrups agent: Han skal ikke til FCK

Foto: shutterstock.com

Michael Laudrup vil aldrig tage til FC København og blive træner, lyder det fra ikonets agent, Bayram Tutumlu. 

FC København er på udkig efter en ny cheftræner efter den nylige fyring af norske Ståle Solbakken, men det bliver ikke Michael Laudrup, der skal tiltræde som styrmand i hovedstadsklubben.

Laudrup, der siden 2018 har stået uden trænerjob, er ikke interesseret i jobbet i FC København, fortæller danskerens agent, Bayram Tutumlu, til B.T.

“Michael vil aldrig tage til FC København. Han er blevet tilbudt jobbet tidligere. I 2005 ringede ‘Don Ø’ til mig og sagde ‘Bayram, please… jeg vil have Michael Laudrup’,” udtaler Tutumlu til mediet.

Agenten fortæller videre, at Laudrup ikke ønsker sig et trænerjob lige nu.

56-årige Michael Laudrup har fra 2002 til 2006 stået i spidsen for FCK-rivalerne fra Brøndby, mens ikonet også har været træner i klubber som Getafe, Spartak Moskva, Swansea og senest Qatar-klubberne Lekhwiya og Al Rayyan.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE