
Foto: Shutterstock
Den nye cheftræner i Brøndby IF, Steve Cooper, nøjes ikke blot med at udtale sig til klubbens egne og eksterne medier.
Cooper har i forbindelse med annonceringen som ny cheftræner, ønsket at skrive et åbent brev til klubbens fans, som klubben har delt på sin hjemmeside.
Her er nogle uddrag fra brevet:
“Jeg er meget glad for at kunne kalde mig ny cheftræner i jeres stolte klub, og jeg er fuldt ud klar over, hvor meget Brøndby IF betyder for så mange af jer.”
“Først og fremmest venter der os en stor kamp på lørdag, og al min energi – sammen med spillernes og staben – er rettet mod den. Forberedelserne er allerede i gang, og jeg glæder mig til at møde spillerne, når de træder ind ad døren på træningsanlægget i morgen.”
“Vi råder over en stærk trup, og kvaliteten blandt spillerne er en af de mange grunde til, at jeg ønskede at tage ansvaret for Brøndby IF. En anden helt afgørende grund er jeres passion som fans og den intensitet, I bringer til kampene. Den bliver uvurderlig for os på Brøndby Stadion, og mit enkle ønske er, at I på lørdag skaber den stemning og bakker holdet op.”
“Jeg ønsker præcis det samme som jer: Et hold, der vinder trofæer og bringer Brøndby IF tilbage til toppen af dansk fodbold.”
Hele brevet kan læses på klubbens hjemmeside.