Den brasilianske stjernespiller, 19-årige Neymar, bekræfter i dag, at han skifter til Real Madrid, når Copa America er overstået.
Santos’ 19-årige brasilianske stortalent Neymar har været kædet sammen med store klubber som Chelsea FC, FC Barcelona, Manchester City og Real Madrid.
Men ifølge hovedpersonen selv, er valget faldet på den spanske storklub Real Madrid. Ifølge den spanske avis Marca har Neymar nemlig afsløret sin fremtid ved det brasilianske landsholds træningslejr forud for Copa America.
“Næste sæson skal jeg spille for Real Madrid,” forklarede Neymar til den fremmødte brasilianske presse.
Det er endnu ukendt, hvor meget Real Madrid betaler Santos for stortalentet, men ifølge spanske medier vil guldfuglen først blive præsenteret i klubben, når Copa America er overstået den 24. juli 2011.