
Foto: Wolfsburg
Nicklas Bendtner har i de seneste to uger trænet for sig selv i Wolfsburg, hvor danskerens dage synes talte.
Skandalerne har nemlig hobet sig op for 28-årige Bendtner, der formentlig får ophævet sin kontrakt inden for den nærmeste fremtid.
I hvert fald har hans agent, Ivan Marko Benes, i dag været i Tyskland for at finde en løsning for angriberen.
“Vi snakkede sammen, og vi taler måske videre torsdag. Vi har en situation, der ikke er holdbar, og som ikke kan vare ved,” siger Klaus Allofs til Kicker.
Umiddelbart er løsningen, at Nicklas Bendtner får revet sin kontrakt i stykker mod en kompensation. Hans nuværende aftale udløber i sommeren 2017.