Nicklas Bendtner: Skuffende tid i Wolfsburg

0
Foto: Wolfsburg

Foto: Wolfsburg

Nicklas Bendtners tid i Wolfsburg har været skuffende. Det indrømmer den danske landsholdsangriber, der dog ikke har planer om at forlade klubben. 

Nicklas Bendtner er træt af, at det ikke er blevet til mere spilletid i Wolfsburg, siden han i sommer kom til den tyske Bundesliga-klub fra Arsenal.

”For det danske landshold spiller jeg stort set hver eneste gang, men det gør jeg ikke her. Når jeg spiller regelmæssigt, scorer jeg. Man kan se, hvor mange chancer dette hold er i stand til at skabe, og hvor mange mål vi laver.”

”Jeg tror godt, man kan sige, at jeg er rimelig skuffet,” erklærer Nicklas Bendtner over for Bundesliga.de ifølge bold.dk og understreger, at han håber at blive i klubben alligevel.

”Det håber jeg. Min kontrakt løber i hvert fald til 2017.”

Nicklas Bendtner har i denne sæson været med i 16 Bundesliga-kampe for Wolfsburg, hvor det er blevet til en enkelt scoring for danskeren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE