Officielt: AaB fyrer cheftræner med lang kontrakt

0
AaB

Foto: Shutterstock

AaB har søndag aften valgt at fyre cheftræner Menno van Dam, som ellers var udstyret med en lang kontrakt med nordjyderne.

AaB led søndag aften et 2-3-nederlag til Sønderjyske, og det koster nu cheftræner Menno van Dam jobbet.

Hollænderen havde ellers kontrakt frem til sommeren 2028, men den aftale bliver altså ikke opfyldt.

Nordjyderne oplyser, at man forventer at have den nye cheftræner klar, når AaB møder Vejle Boldklub om otte dage.

AaB’s sportsdirektør James Gow ærgrer sig over at samarbejdet endte med en fyring.

“Manglende resultater og en utilfredsstillende spillemæssig udvikling er hovedårsagen til, at vi desværre mener, at en afsked med Menno van Dam er den rigtige beslutning for AaB,” siger James Gow til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“I fodboldverdenen evaluerer man konstant tingenes tilstand, og naturligvis er vores beslutning om at afskedige vores cheftræner ikke noget, vi er nået frem til uden grundige overvejelser.”

“Nogle gange forløber tingene ikke som ønsket, og dette har på ingen måde været en let beslutning, for Menno har arbejdet dedikeret og altid med et stort hjerte for AaB, og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover.”

AaB er placeret fire point over nedrykningsstregen, hvor de har hentet 11 point i de seneste 17 kampe.

Medie: Spansk storklub kigger på Bukayo Saka
Medie: Tre storklubber kigger på Kim Min-jae

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE