Officielt: AaB henter Hobro-angriber på lang aftale

0
Officielt: AaB henter Hobro-angriber på lang aftale

Foto: Unisport.dk

Superliga-klubben AaB har købt Hobro-angriberen Kasper Høgh, som får en kontrakt, der løber frem til sommeren 2026. Det meddeler AaB på sin hjemmeside. 

For nogle dage siden tog 21-årige Kasper Høgh på træningslejr med AaB, selvom den fysisk stærke angriber egentlig var på kontrakt med 1. divisionsklubben Hobro.

Nu har Superliga-nordjyderne så købt Høgh, som har fået en lang kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2026.

Det meddeler AaB på klubbens hjemmeside, og skiftet glæder da også den tidligere Randers-spiller, som er taknemmlig for sin tid i Hobro.

“Jeg er utrolig taknemmelig og vil gerne takke alle i Hobro I.K. for at have været med til at kickstarte min karriere, og jeg ønsker klubben alt det bedste fremover,” udtaler Kasper Høgh til AaB’s hjemmeside og fortsætter:

“At skifte til AaB allerede nu, er hvad jeg havde håbet på, og jeg ser virkelig frem til at tage næste skridt. Jeg ser mig selv som en hårdtarbejdende ni’er, som kan bidrage med både noget vildskab og fart, men allerhelst vil jeg egentlig bare lade støvlerne tale,” lyder det fra angriberen.

Kasper Høgh har spillet 12 kampe for Hobro i 1. Division i efteråret, hvor det blev til fire scoringer og en enkelt assist.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE