Officielt: AaB udlejer Kakeeto til finsk klub

0
Officielt: AaB udlejer Kakeeto til finsk klub

Foto: Unisport.dk

AaB har tirsdag valgt at udleje midtbanespilleren Robert Kakeeto til den finske klub HIFK. Lejeaftalen løber til november.

AaB har besluttet sig for igen at udleje midtbanespilleren Robert Kakeeto. Sidste efterår var han nemlig udlejet til Jammerbugt FC.

Denne gang bliver den 24-årige midtbanespiller udlejet til den finske klub HIFK. Lejeaftalen gælder frem til november, hvor turneringen slutter.

“Robert gjorde det tilfredsstillende, da han blandt andet forrige søndag fik chancen i udekampen mod FC Midtjylland, men som det også var tilfældet, da han blev udlejet for et års tid siden, så har vi god konkurrence på de centrale midtbanepositioner, hvorfor vi sammen har vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt for Roberts udvikling at tilføje endnu et lejeophold,” siger Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.

Kakeeto står hidtil noteret for 20 kampe for AaB. Hans kontrakt med klubben løber frem til udgangen af 2020.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE