Officielt: AGF ansætter Rösler som træner

0
Officielt: AGF ansætter Rösler som træner

Foto: Shutterstock

AGF har tirsdag annonceret, at de har ansat tyskeren Uwe Rösler som klubbens nye cheftræner.

AGF oplyser tirsdag, at valget af klubbens nye cheftræner er faldet på 53-årige Uwe Rösler.

Han har skrevet under på en treårig kontrakt.

“Jeg er meget begejstret for muligheden, og jeg ser meget frem til at arbejde for AGF. Sammen med klubbens ledelse har jeg været gennem en meget grundig samtaleproces og blev derigennem meget interesseret og tændt på jobbet,” siger Uwe Rösler til AGF’s hjemmeside og tilføjer:

“Jeg er taknemmelig for muligheden for at træne en stor traditionsrig dansk klub som AGF, og jeg glæder mig til at komme i gang med opstarten på torsdag.”

Uwe Rösler har senest været cheftræner i Fortuna Düsseldorf, men han har stået uden trænerjob siden sommeren 2021.

Han har tidligere været cheftræner i Lillestrøm, Viking FK, Molde, Brentford, Wigan, Leeds United, Fleetwood Town samt Malmö FF.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE