AGF har sikret sig en ny mand som assistenttræner efter afskeden med Ruben Selles. Valget er faldet på Morten Karlsen.
AGF kunne torsdag oplyse, at den tidligere HB Køge-cheftræner Morten Karlsen er ny assistenttræner i klubben.
Karlsen afløser Ruben Selles, som valgte at forlade AGF denne sommer.
“Det bliver en spændende opgave i en klub, som er på vej frem på mange fronter. Der er blevet lagt mange gode sten i den forgangne sæson som vi skal bygge videre på og jeg ser meget frem til at blive en del af et meget dygtigt og kompetent-trænerteam,” siger Karlsen til AGF’s hjemmeside.
Karlsen havde allerede første arbejdsdag torsdag.