
Foto: Shutterstock
AGF hentede Kristoffer Klaesson til klubben i slutningen af september måned 2024, efter at Leopold Wahlstedt pådrog sig en alvorlig skade.
Nu er han snart skadesfri, og derfor sender man nu Klaesson videre.
“Kristoffer er en dygtig målmand som kom til os i en vanskelig situation og han har på bedste vis udfyldt sin rolle i målmandsteamet. Med udsigterne til, at Leopold kommer tilbage fra sin skade inden for en overskuelig fremtid og, at vi har gode unge målmænd på vej, er vi godt dækket ind på målmandsfronten,” siger AGF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
“Så det her en god løsning i forhold til Kristoffers fremtid og karriere. Han fortjener at spille kampe, og det kommer han nu tættere på i Norge, og vi ønsker Kristoffer held og lykke i hans nye klub og alt det bedste for fremtiden.”
Den 24-årige målmand nåede at spille en enkelt kamp for AGF.