Officielt: AGF køber Riel i Helsingør

0

Officielt: AGF køber Riel i HelsingørAGF har forstærket angrebet med FC Helsingørs angriber André Riel. Han er blevet hentet i de døende minutter af transfervinduet.

André Riel står noteret for fire scoringer i Superligaen for FC Helsingør i denne sæson, men den danske angriber kommer ikke til at nette mere for FCH i denne omgang.

AGF oplyser nemlig, at de har sikret sig papirer på 27-årige Riel i de døende minutter af transfervinduet.

“Jeg havde egentlig meldt ud, at der skulle noget helt særligt til, hvis vi skulle agere så sent i vinduet. Vi har haft André i kikkerten i et stykke tid, men det så ikke ud til at lykkes. Det gjorde det så her til allersidst, og det er vi naturligvis meget glade for. André er en hårdtarbejdende forward med en ekstrem fart i stængerne og en tro på sig selv, man ikke ser så ofte på disse breddegrader. Han er tillige en afslutter af høj kvalitet og en angriber, der kan give alle forsvar i Danmark problemer, siger AGF’s sportschef Peter ‘PC’ Christiansen til klubbens hjemmeside.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE