Officielt: AGF lejer Lazio-forsvarer

0

AGFAGF har i dag lejet den kroatiske forsvarsspiller Josip Elez. Elez kommer til AGF fra Lazio, og hans lejeaftale gælder i et år.

AGF har forstærket defensiven med Lazios forsvarsspiller, Josip Elez. Den 21-årige midterforsvarer har skrevet en etårig lejeaftale med den nyoprykkede Superliga-klub.

“Jeg er først og fremmest glad for at være en del af AGF i den kommende sæson. Jeg har hørt mange gode ting om klubben, dens tilhængere og byen Aarhus,” fortæller den kroatiske forsvarsspiller i en pressemeddelelse og uddyber:

“Jeg ved, der venter hårdt arbejde nu, og jeg håber, at jeg med mit spil kan bidrage til at stabilisere AGF i Superligaen.”

AGF’s sportschef Jens T. Andersson har et nært forhold til Elez, eftersom forsvarsspilleren har en fortid i Hajduk Split, hvor Andersson tidligere var sportschef og solgte Elez til netop Lazio.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE