Officielt: AGF skriver med Andreas Laudrup

0

AGFAGF har i dag sikret sig en ny forstærkning til offensiven. Der er tale om Andreas Laudrup, som har skrevet under på en etårig aftale med klubben.

AGF har i dag forstærket offensiven med den nu tidligere FC Nordsjælland-spiller Andreas Laudrup.

Laudrup kommer til AGF på en fri transfer, og han har skrevet under på en etårig kontrakt.

“AGF er en af landets største klubber, der godt nok har haft et hårdt år med nedrykningen, men omvendt er det, som klubben er i gang med at bygge op med Morten Wieghorst som træner og andre tiltag på og uden for banen, virkelig interessant,” forklarer Andreas Laudrup i en pressemeddelelse og uddyber:

“Da jeg fik muligheden for at komme til AGF, var det derfor også det eneste, jeg fokuserede på, og jeg er glad for, at aftalen er faldet på plads.”

Laudrup og AGF’s nye cheftræner Morten Wieghorst har tidligere arbejdet sammen, både i FC Nordsjælland og på U21-landsholdet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE