Officielt: Allardyce overtager landstræner-jobbet

0

EnglandFredag blev det en realitet, at Sam Allardyce er udnævnt som ny landstræner for England. Han erstatter Roy Hodgson.

England har fået en ny landstræner i form af 61-årige Sam Allardyce. Dermed er han færdig som manager i Sunderland.

“Sunderland kan bekræfte afgangen af Sam Allardyce, der med øjeblikkelig virkning bliver engelsk landstræner,” oplyser Sunderland på sin hjemmeside.

Allardyce, som har været manager i Bolton Wanderers, Newcastle United, Blackburn Rovers, West Ham United og senest Sunderland, ser frem til de nye udfordringer, der venter.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at dette er rollen, som jeg altid har villet have. For mig er det det bedste job i engelsk fodbold,” fortæller Sam Allardyce ifølge BBC og fortsætter:

“Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe England til at gøre det godt og give vores land den succes, som fansene fortjener. Vigtigst af alt skal vi gøre hele landet stolte.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE