Sunderland bekræfter i dag på deres hjemmeside, at 23-årige Jozy Altidore tilslutter sig den engelske klub. Han har skrevet under på en fireårig aftale.
I noget tid, har Di Canio været sat i forbindelse med amerikanske Altidore, som den farverige manager skulle være interesseret i, at hente til sit mandskab.
Dette kan klubben nu bekræfte, da det officielt lyder på klubbens hjemmeside, at man har skaffet sig angriberen, for en endnu ikke oplyst transfersum.
”Sunderland AFC har bekræftet kapringen af USA-angriberen, Jozy Altidore, fra den hollandske klub, AZ Alkmaar,” beretter klubben på hjemmesiden, og fortsætter:
”Den 23-årige har skrevet under på en fireårig aftale med the Black Cats, for et ikke oplyst beløb,” slutter klubben.
Den 23-årige angriber, Jozy Altidore, begyndte sin professionelle karriere hos New York Red Bulls, hvorefter han kiggede forbi Villarreal. I denne tid blev han lånt ud til både Xerez, Hull og Bursaspor, før han i 2011 blev solgt, og tog til AZ Alkmaar.