Officielt: Ancelotti til Real Madrid og Blanc til PSG

0

Transfer1Real Madrid og Paris Saint-Germain har i dag hver især offentliggjort henholdsvis Carlo Ancelotti og Laurent Blanc som nye managere i storklubberne.

I lang tid har der været spekulationer om, hvem der skulle overtage sædet efter Jose Mourinho i Real Madrid, og her har Ancelotti været favorit.

Samtidig har Paris Saint-Germain skullet finde ud af, hvem der eventuelt skulle overtage som manager i den franske hovedstad, hvis Ancelotti skulle smutte til Spanien.

Men nu ser det ud til, at hele kabalen ender med at gå op for de to storklubber. De har nemlig begge i dag annonceret hyringen af deres respektive nye managere, som får henholdsvis tre og to år i klubberne.

”Real Madrid vil præsentere Carlo Ancelotti som ny træner for førsteholdet for de næste tre sæsoner på onsdag d. 26. juni,” skriver Real Madrid på sin officielle hjemmeside, mens det på de franske mestres hjemmeside lyder:

”Paris Saint-Germain er glade for, at annoncere hyringen af Laurent Blanc som manager for de næste to år,” lyder det fra PSG.

Begge trænere er garvede herre inde for international fodbold. 54-årige Carlo Ancelotti har således tidligere stået i spidsen for tophold som Juventus, Milan og Chelsea, mens 47-årige Laurent Blanc før i tiden har styret Bordeaux og det franske landshold.

Dagens rygter - 25. juni 2013
Avis: Beckmann i søgelyset hos AGF og Esbjerg

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE