
Foto: Shutterstock
FC Barcelona har forlænget kontrakten med den 17-årige offensivspiller, Ansu Fati.
Fati har fået en forlængelse af kontrakten, som samtidig er forbedret. Den nye aftale gælder frem til sommeren 2022 med option på yderligere to år.
Ansu Fatis frikøbsklausul stiger fra 100 til 170 millioner euro, svarende til 1,27 milliarder kroner.
Når offensivspilleren skriver under på sin første, professionelle kontrakt som førsteholdsspiller, når han runder 18 år, vil hans frikøbsklausul stige til hele 400 millioner euro, svarende til 3 milliarder kroner.
Fati står hidtil noteret for 11 kampe for FC Barcelonas førstehold med to mål og en assist til følge.
Offensivspilleren er født i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, men han repræsenterer Spanien på landsholdsplan.