
Foto: shutterstock.com
Antonio Conte har i den senere tid været rygtet væk fra Chelsea, og nu har klubben i dag bekræftet, at den italienske manager stopper øjeblikkeligt.
48-årige Conte nåede dermed at stå i spidsen for klubben gennem to sæsoner, hvor han i den første førte holdet frem til det engelske mesterskab.
I sidste sæson endte man dog på femtepladsen i Premier League med hele 30 point op til mestrene, Manchester City.
Chelsea har endnu ikke udpeget en afløser, men på rygtebørsen bliver den tidligere Napoli-cheftræner Maurizio Sarri nævnt som den oplagte erstatning.