
Foto: Arsenal FC
Kieran Tierney skifter til Arsenal FC, efter at The Gunners har købt ham fri af kontrakten med skotske Celtic.
Den 22-årige venstreback nåede at spille 170 kampe for Celtic. Desuden står han noteret for 12 A-landskampe for Skotland hidtil.
Arsenal oplyser ikke, hvor lang kontrakten med Tierney præcist er, men at der er tale om en længerevarende aftale.
Transfersummen menes at ligge på 27 millioner euro, svarende til 201 millioner kroner.