Officielt: Aubameyang har sin fremtid på plads

0
Pierre-Emerick Aubameyang

Foto: Shutterstock

Pierre-Emerick Aubameyang har forladt Chelsea til fordel for Ligue 1-klubben Marseille, der har hentet angriberen ind på en treårig kontrakt.

Tilbage i september måned skiftede Pierre-Emerick Aubameyang fra FC Barcelona til Chelsea, men det har langt fra været en succes.

Angriberen har stort set ikke optrådt for klubben, og nu har parterne taget konsekvensen af det skuffende samarbejde.

Chelsea bekræfter således på sin hjemmeside, at 34-årige Aubameyang er skiftet til franske Marseille.

Her har han ifølge Transfermarkt skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2026.

Aubameyang havde kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2024, men Marseille henter ham ikke desto mindre på en fri transfer.

Den gabonesiske landsholdsanfører nåede samlet set at spille 21 kampe for The Blues, hvor det blev til tre kasser og en enkelt assist.

Tidligere har Aubameyang været i klubber som Borussia Dortmund, Arsenal og FC Barcelona.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE