
Foto: Shutterstock
FC Barcelona oplyser, at de har sikret sig en fremtidens mand til angrebet i form af brasilianske Vitor Roque.
18-årige Roque er blevet købt af Athletico Paranaense for 35 millioner euro plus 10 millioner euro i præstationsbonusser.
Det betyder, at prisen kan ende med at ligge på 335 millioner kroner.
Barca oplyser, at han først skifter til klubben om et år. Han er blevet udstyret med en frikøbsklausul på 500 millioner euro, svarende til 3,7 milliarder kroner.
Han har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2031.
Vitor Roque har hidtil spillet 66 kampe og scoret 22 mål for Athletico Paranaense.