Officielt: Benzema vinder Ballon d’Or 2022

0
Officielt: Benzema vinder Ballon d'Or 2022

Foto: Shutterstock

Real Madrids angrebsstjerne, Karim Benzema, har netop vundet Ballon d’Or 2022-trofæet. Se alle vinderne for aftenen her.

Real Madrids stjerneangriber, Karim Benzema, har haft et fremragende år, hvor han har scoret mål på samlebånd.

[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,448969″ floating=”2″ ap mute]

34-årige Benzemas mange flotte præstationer blev også belønnet mandag aften, hvor han vandt Ballon d’Or 2022-trofæet.

PRØV OGSÅ: Ballon d’Or-fodboldquiz

Den endelige top-10-stilling endte således:

1. Karim Benzema (Real Madrid)

2. Sadio Mané (Bayern München)

3. Kevin De Bruyne (Manchester City)

4. Robert Lewandowski (Barcelona)

5. Mohamed Salah (Liverpool)

6. Kylian Mbappé (PSG)

7. Thibaut Courtois (Real Madrid)

8. Vinicius Jr. (Real Madrid)

9. Luka Modric (Real Madrid)

10. Erling Haaland (Manchester City)

Andre trofæer denne aften

Inden hovedprisen, Ballon d’Or, blev overrakt til Benzema, var der også andre vindere oppe på scenen. Det var spillere fra Real Madrid og FC Barcelona, som dominerede alle priserne denne aften.

Robert Lewandowski vandt Müller Award

Müller Award, der er opkaldt efter Gerd Müller, blev for første gang uddelt denne aften, og det var den polske angrebsstjerne Robert Lewandowski, der løb med det nye trofæ.

Trofæet gives til den spiller, der har scoret flest mål for sit land og sin klub i indeværende sæson.

Courtois vandt Yachine Trophy

Real Madrids og Belgiens stjernemålmand, Thibaut Courtois, løb med Yachine Trophy-titlen, som gives til årets bedste målmand.

I sæsonen 2021/2022 havde han 16 clean sheets, mens han også var med til at vinde Champions League-trofæet med Real Madrid i maj måned.

De andre nominerede til prisen var Mike Maignan, Alisson Becker, Ederson og Edouard Mendy.

Gavi vandt Kopa Trophy

Talenttrofæet, der gives til den bedste unge spiller under 21 år, løb FC Barcelonas 18-årige midtbanetalent Gavi med.

Han vandt titlen foran Eduardo Camavinga (2. plads), Jamal Musiala (3. plads), Jude Bellingham (4. plads) samt Nuno Mendes (5. plads), der altså udgjorde resten af top-5.

Alexia Putellas vandt Women’s Ballon d’Or

Alexia Putellas vandt trofæet som den bedste, kvindelige fodboldspiller ved showet. FC Barcelona-midtbanespilleren bliver den første kvindelig fodboldspiller til at vinde trofæet to år i træk.

Manchester City vandt Team of the Year

De engelske mestre Manchester City løb med titlen som årets hold. Andenpladsen gik til Liverpool FC, mens tredjepladsen gik til de spanske mestre og Champions League-vindere i sidste sæson, Real Madrid.

Spins på spillemaskiner giver spænding her og nu
Medie: Så meget vil FCK byde på Delaney

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE