Officielt: BIF sender Yousef Salech til Belgien

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Brøndby har taget afsked med den 21-årige angriber Yousef Salech, som er blevet sendt til belgiske SK Beveren på en lejeaftale for hele sæsonen.

Yousef Salech har fortsat det helt store gennembrud i Brøndby til gode, og nu skal han have udenlandsk erfaring.

Superliga-klubben oplyser således på sin hjemmeside, at man har valgt ar udleje den unge angriber til SV Beveren.

Klubben gør sig i den næstbedste belgiske række, og her skal Salech ifølge Carsten V. Jensen give ham mere ballast i rygsækken.

“Vi forlængede aftalen med Salech i sommer, så den nu løber frem til sommeren 2026, da vi kan se et stort potentiale i ham,” udtaler “CV” til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han spillede en flot sæson for HB Køge i sidste sæson, og siden Salech kom tilbage til os i sommer, har han indgået på ligefod med de øvrige spillere i pre-season og her i starten af sæsonen,” siger fodbolddirektøren.

“Vi kan konstatere, at Salech endnu ikke har fået bidt sig fast i forhold til at kvalificere sig til mere regelmæssig spilletid, og for at sikre, at Salech kan komme tættere på spilletid hos os, så har planen hele tiden været, at hvis det var tilfældet, så ville vi og Salech finde er godt lejemål, for at give ham endnu mere ballast i rygsækken i vores fælles jagt på at komme tilbage og få spilletid hos os,” lyder det fra Brøndby-bossen.

Salech har optrådt 11 gange for førsteholdet i Brøndby.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE