Jonas Borring har i dag forlænget sin kontrakt med FC Midtjylland. Den nye kontrakt gælder frem til sommeren 2019.
Jonas Borring og FC Midtjylland har valgt at forlænge den oprindelige kontrakt med et år.
Det betyder, at Borring vil være at finde hos midtjyderne frem til sommeren 2019.
“Vi er meget glade for at forlænge med Jonas Borring. Han er en gevinst for klubben både på banen og uden for banen,” siger direktør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Selvom han er ved at være oppe i alderen, virker det til, at Jonas Borring har fundet sin anden ungdom hos os.”
Borring har spillet i FCM over to omgange, og han står i alt noteret for 172 kampe for klubben.