Officielt: Brighton lejer Chelsea-forsvarer

0
Officielt: Brighton lejer Chelsea-forsvarer

Foto: Shutterstock

Brighton har fredag eftermiddag sikret sig Chelseas engelske forsvarstalent, Levi Colwill, på en etårig lejeaftale.

Chelsea FC og Brighton har været til forhandlingsbordet to gange i dag.

Først kunne klubberne oplyse, at Chelsea havde købt Marc Cucurella i Brighton & Hove Albion F.C.

Og nu kan sidstnævnte oplyse, at de har lejet Levi Colwill i Chelsea.

Lejeaftalen gælder i et år, og Brightons manager glæder sig over tilgangen af den 19-årige forsvarer.

“Jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med ham på træningsbanen og i kampene gennem sæsonen,” siger Brightons manager Graham Potter til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Han spiller ofest stopper, men kan også bruges på venstrebacken. Han er en spiller, som er meget komfortabel på bolden.”

Ingen af klubberne oplyser, at der er en købsoption i lejeaftalen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE