Brighton lejede på transfervinduets sidste dag Tim Krul i Newcastle. Nu har Brighton så sikret sig keeperen på en permanent kontrakt indtil næste sommer.
Den hollandske keeper Tim Krul skiftede klub på sommertransfervinduets dag, hvor Brighton lejede ham i Newcastle.
Nu er lejeaftalen blevet skiftet ud med en permanent kontrakt. Brighton meddeler nemlig på sin hjemmeside, at Krul har skrevet under på en kontrakt indtil sommeren 2018.
29-årige Krul har spillet otte landskampe for Holland.