Officielt: Brøndby forstærkes med Austin

0

Brøndby IFBrøndby har onsdag forstærket truppen med den defensive midtbanespiller, Rodolph Austin. Han har fået en toårig kontrakt.

Brøndby har igennem længere tid været kædet sammen med den defensive midtbanespiller, Rodolph Austin.

Onsdag kunne klubben bekræfte, at 30-årige Austin er tiltrådt på en toårig kontrakt.

Den jamaicanske landsholdsanfører kan dog først begynde at træne og spille kampe for Brøndby, når hans arbejds- og opholdstilladelse er på plads. Den proces har klubben sat i gang.

“Vi er meget bevidste om, at vores unge hold skal have en rutineret rygrad som støtte. Den rolle kan Rodolph udfylde med sin store erfaring i både klub- og landsholdsregi. Han er vant til at gå forrest og tage ansvar. Det har alle hold brug for, og derfor er det glædeligt, at vi nu kan byde Rodolph velkommen i Brøndby IF,” fortæller sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Rodolph er en vinder. Han kræver meget af sig selv og sine holdkammerater, og han er garant for en hårdarbejdende og dedikeret indsats – og så er han god til at bruge sin fysik. Vi glæder os til at se Rodolph på Brøndby-midtbanen.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE