Officielt: Brøndby IF handler i Ajax Amsterdam

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Brøndby IF har i ellevte time sikret sig 21-årige Benjamin Tahirovic, som er købt i den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

Brøndby IF har hentet en fremtidens mand til midtbanen.

Valget er faldet på 21-årige Benjamin Tahirovic, der er købt fri af sin kontrakt med den hollandske storklub Ajax Amsterdam.

Tahirovic har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2028.

Midtbanespilleren kom til Ajax i sommeren 2023 fra italienske AS Roma, og han nåede at spille 39 førsteholdskampe for hollænderne.

Ydermere har han spillet 14 A-landskampe for Bosnien-Hercegovina.

Ifølge Tipsbladets oplysninger, så lyder transfersummen på cirka 22 millioner kroner.

Ajax betalte selv i omegnen af 56 millioner kroner for ham, da de købte ham fri af AS Roma.

BIF-fodbolddirektør: Utrolig god teknik

“Jeg er meget glad for, at vi har hentet Benjamin Tahirovic til Brøndby IF. Han er en central midtbanespiller, som i forhold til sin størrelse besidder en utrolig god teknik på bolden, og han er også en spiller, som har været på store adresser rundt omkring i Europa i form af AS Roma og Ajax,” siger Brøndby IF’s fodbolddirektør Benjamin Schmedes til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Derudover kommer han til klubben med international erfaring fra Bosnien-Hercegovinas landshold. Han er stadig ung, men har en masse kvalitet i sig allerede nu, og så har han stadig mulighed for at udvikle sig yderligere her i Brøndby IF.”

Officielt: Tottenham snupper Man. United-emne
Officielt: FCM køber portugisisk midtbanemand

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE