Officielt: Brøndby køber 20-årig i Viking

0
Officielt: Brøndby køber 20-årig i Viking

Foto: Unisport

Brøndby IF har sikret sig en fremtidens mand til forsvaret i form af 20-årige Henrik Heggheim, som er hentet i Viking.

Brøndby IF har mandag hentet den 20-årige centerforsvarer Henrik Heggheim i Viking.

Den unge nordmand har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2025.

“Henrik er med sine 20 år relativ ung, men han har spillet som fast mand for Viking, og vi ser ham allerede nu som en af de bedste skandinaviske forsvarsspillere i aldersgruppen,” siger Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi er glade for at have lykkedes at få tilknyttet Henrik på en lang kontrakt, da vi ser et stort potentiale, som vi sammen skal forløse over de kommende år.”

“Vi får i Henrik en stærk og hurtig forsvarsspiller med kvaliteter på bolden, og som med det samme vil øge konkurrencen blandt stopperne.”

Transfersummen er ikke meldt ud fra officielt hold. B.T. har tidligere skrevet om ni millioner kroner, mens norske medier har nævnt omkring 14 millioner kroner.

Heggheim nåede at spille 45 kampe for Viking.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE