Brøndby IF har i dag udlejet kantspilleren Elbasan Rashani til norske Rosenborg. Han er blevet udstyret med en etårig lejeaftale.
Brøndby IF’s Elbasan Rashani er i dag blevet udlejet til den norske storklub Rosenborg. Lejeaftalen løber i et år, mens nordmændene har sikret sig en købsoption i aftalen.
“Elba er på sine bedste dage en fantastisk tekniker, men han er stadig ung og skal løfte sit niveau endnu højere. For at give Elba de bedste muligheder for at udvikle sit spil har vi konkluderet, at en lejeaftale med Rosenborg vil give ham de bedste forudsætninger fremadrettet, da vi ikke kan give nogle garantier for en startplads,” siger Troels Bech til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Vi vil følge Elbas udvikling i Rosenborg tæt i det næste år, og så vil vi til den tid vurdere, hvad den bedste løsning er.”
Rashanis kontrakt med BIF udløber i sommeren 2018.