Brøndby IF valgte mandag at udleje den unge højreback Svenn Crone til 1. divisionsklubben Brønshøj.
Brøndby hentede mandag den svenske højreback Johan Larsson, og det resulterede i at der pludselig var tre spillere på højreback-positionen i truppen.
Derfor valgte Superliga-klubben at udleje 19-årige Svenn Crone til 1. divisionsklubben Brønshøj.
“Siden Svenn i sommer blev rykket op i Superligatruppen, har han rykket sig rigtig meget. Han har løbende lagt på sit spil og virkelig taget udfordringen op,” fortæller sportsdirektør Per Rud til klubbens hjemmeside.
Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.