Officielt: Bundesliga-legende til Werder

0

Werder BremenWerder Bremen har i dag skrevet en etårig kontrakt med Bundesliga-legenden Claudio Pizarro, som dermed vender hjem.

Claudio Pizarro tog hul på et stort kapitel, da han for 16 år siden startede sit europæiske eventyr i tyske Werder Bremen.

Efter to sæsoner i klubben og et hav af mål skiftede han til Bayern München. I 2008 kom han dog tilbage til Werder, hvor han spillede frem til 2012.

Peruvianeren havde igen så stor succes, at Bayern købte ham tilbage, men ved sidste sæsons afslutning tog parterne afsked på ny.

I dag oplyser Werder Bremen så, at den 36-årige angriber tager hul på sit tredje kapitel i Werder Bremen-historien.

Pizarro har skrevet under på en etårig kontrakt, og han har i Werder Bremen-trøjen tidligere spillet 159 Bundesliga-kampe, hvor han har nettet hele 89 gange.

Foruden Bayern München og Werder Bremen af europæiske klubber, har han også spillet i Chelsea fra 2007 til 2009.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE