Officielt: Chelsea afskiber back til Newcastle

0
Officielt: Chelsea afskiber back til Newcastle

Foto: Shutterstock

Newcastle har hentet den unge Chelsea-venstreback Lewis Hall på en lejeaftale med købsoption, der gælder for denne sæson. Det oplyser klubberne tirsdag.

I løbet af de seneste par uger har Newcastle været på jagt efter en ny venstreback.

Navne som Kieran Tierney og Marc Cucurella er blevet nævnt, men den nordengelske klub er endt med at hente Lewis Hall i Chelsea.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at der er tale om en etårig lejeaftale med købsoption.

Manager Eddie Howe er meget tilfreds med signingen af 18-årige Hall.

“Jeg er rigtig glad for at byde Lewis velkommen i Newcastle United. Han er en spiller, vi ligesom mange andre klubber har fulgt tæt, så det er virkelig glædeligt at kunne sikre ham,” udtaler Howe til klubbens hjemmeside.

Lewis Hall står noteret for 12 kampe for Chelseas førstehold med en enkelt assist til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE