
Foto: Shutterstock
Pierre-Emerick Aubameyang vender tilbage til Premier League, hvor han skal tørne ud for Chelsea FC.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]
London-klubben har købt den 33-årige angriber fri af sin kontrakt med FC Barcelona.
Transfersummen lyder på 12 millioner euro, hvilket svarer til 89 millioner kroner.
Aubameyang har skrevet under på en kontrakt, der gælder til sommeren 2024.
“Jeg er virkelig glad. Det er en ære at blive en del af dette hold, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg har noget ufærdig forretning med Premier League, så det er godt at være tilbage og jeg er virkelig spændt,” siger Aubameyang til Chelseas hjemmeside.
Han spillede i Premier League for Arsenal FC i perioden januar 2018 til januar 2022, hvor han nåede 163 kampe, 92 mål og 21 assists.
I FC Barcelona spillede han 24 kampe, scorede 13 mål og stod bag en enkelt assist.
Han står desuden noteret for 73 A-landskampe og 30 mål for Gabon.