Officielt: Chelsea køber Michy Batshuayi

0
Chelsea har sikret sig Michy Batshuayi, der er blevet købt fri af sin kontrakt med Marseille. Den 22-årige belgier har fået en aftale frem til sommeren 2021.

Chelsea har allerede to belgier i truppen i form af Eden Hazard og målmand, Thibaut Courtois, og nu bliver den lille koloni så en landsmand rigere.

London-klubben har nemlig hentet den 22-årige angriber, Michy Batshuayi, i Marseille og udstyret ham med en femårig kontrakt.

“Jeg er rigtig glad for at komme til en af de største klubber i Europa og starte næste kapitel i min karriere. Jeg håber at kunne hjælpe Chelsea til mange trofæer i min tid på Stamford Bridge,” fortæller Batshuayi til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Eden Hazard og Thibaut Courtois har fortalt mig mange gode ting om klubben, og med Antonio Contes ankomst er det et spændende tidspunkt at blive Chelsea-spiller på.”

“Det er en fantastisk mulighed for mig og min familie, og jeg ser frem til at spille Premier League-fodbold i næste sæson,” slutter angrebstalentet, der nettede en enkelt gang for Belgien under EM-slutrunden.

Michy Batshuayi kommer til at gå i Chelsea-legenden, Didier Drogbas, fodspor, da han også skiftede til The Blues fra netop Marseille.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE