Chelsea og brasilianske Willian er blevet enige om en ny aftale, der løber frem til sommeren 2020.
Willian var et af de få lyspunkter sidste år i en ellers kedelig sæson for Chelsea, og dét bliver brasilianeren nu belønnet for med en ny kontrakt.
Således meddeler London-klubben, at de har fået papir på den 27-årige offensivspiller, som nu vil være at finde på Stamford Bridge frem til sommeren 2020.
“Jeg er rigtig glad for at skrive under på en ny kontrakt med Chelsea. Det er en drøm for mig at fortsætte i klubben og i de kommende fire år forsøge at hjælpe holdet med at vinde flere trofæer.”
“Jeg har haft en fantastisk tid, siden jeg kom til klubben for tre år siden. Jeg har vundet titler, og sidste år blev jeg kåret til årets spiller i Chelsea,” siger Willian til klubbens hjemmeside.
Willians oprindelig kontrakt løb frem til 2018.