Officielt: Chelsea sender tysker til Tyrkiet

0

ChelseaChelsea sender tyske Marko Marin til Trabzonspor på en lejeaftale. Den tyrkiske klub har sikret sig en købsoption i aftalen med Marin.

Siden skiftet fra Werder Bremen i 2012 er det ikke blevet til meget succes for Marko Marin på Stamford Bridge. Den tyske kantspiller står blot noteret for 16 kampe i den blå trøje.

Således sender Chelsea nu Marko Marin videre, i første omgang på en lejeaftale med Trabzonspor, der spiller i den bedste tyrkiske række. Såfremt Marin indfrier forventingerne, har tyrkerne en købsoption i aftalen med Chelsea.

Sidste sæson var Marko Marin udlejet til belgiske Anderlecht. Siden skiftet til Chelsea har den 26-årige tysker også haft lejemål i Fiorentina og Sevilla uden den store succes.

Da Marin var bedst, spillede han i perioden 2008-2010 16 landskampe for det tyske A-landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE