
Foto: Shutterstock
London-storklubben Chelsea har købt Leicester-profilen Wesley Fofana, der har skrevet under på en syvårig kontrakt med The Blues. Det oplyser klubberne onsdag.
Efter længere tids rygter er det nu blevet officielt, at Chelsea har købt den franske Leicester-stopper Wesley Fofana.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,456230″ floating=”2″ ap mute]
Det bekræfter begge klubber på deres hjemmeside onsdag, og det fremgår også, at Chelsea har udstyret ham med en syvårig kontrakt.
Fofana og Chelsea har dermed papir på hinanden helt frem til sommeren 2029, og hovedpersonen selv er meget glad for skiftet.
“De sidste to dage har virkelig været store for mig, og jeg er rigtig glad. Jeg trænede med holdet i morges, og det er en drøm for mig,” udtaler franskmanden ifølge Chelseas hjemmeside og tilføjer:
“Jeg ser virkelig frem til at spille kampe for fansene og klubben,” lyder det fra Wesley Fofana.
Ifølge flere meldinger betaler Chelsea mere end 600 millioner kroner for den 21-årige, der nåede 52 kampe i Leicester-trøjen.