Officielt: Chelsea udlejer Drinkwater til Burnley

0

Officielt: Chelsea udlejer Drinkwater til BurnleyChelsea meddeler, at de har udlejet den engelske midtbanespiller Danny Drinkwater til Premier League-kollegerne fra Burnley for resten af 2019.

Danny Drinkwater har aldrig formået at bide sig fast på Chelseas mandskab.

Og nu er midtbanespilleren så færdig i London-klubben. I hvert fald for en stund. For Chelsea har nemlig valgt at udleje englænderen til Burnley.

Chelsea, som hentede Drinkwater i Leicester for to år siden, meddeler, at lejeaftalen med Premier League-kollegerne løber indtil 6. januar 2020.

Mens tiden i Chelsea altså aldrig blev succesfuld, var Drinkwater til gengæld en stor profil på det Leicester-mandskab, der sensationelt vandt det engelske mesterskab i 2016.

Det var også i Leicester-tiden, at Drinkwater fik tre A-landskampe for England, som han fortsat står noteret for.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE