Officielt: Dansk komet tager til RB Leipzig

0

Transfer1Det danske stortalent, Yussuf Poulsen, skifter danske Lyngby ud med tyske RB Leipzig. U20-landsholdsspilleren har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Det har på det seneste været nemt at se, at 19-årige Yussuf Poulsen er skabt til noget stort i fodboldens verden, og nu kan spilleren og hans tidligere klub bekræfte, at han tager det næste skridt.

Poulsen skifter nemlig til den tredjebedste tyske række, hvor RB Leipzig vil få glæde af den danske angriber.

”Jeg er utrolig glad for aftalen med RB Leipzig. Det har været afgørende for mit og klubbens valg, at jeg kommer til en klub, som oprigtigt er interesseret i min videre udvikling,” udtaler Poulsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Jeg har fået lov til at udvikle mig under trygge rammer her i Lyngby og jeg rigtig glad for at klubben nu vælger at sende mig videre. Jeg skal nu ud og stå lidt mere på egne ben – det glæder jeg mig til,” tilføjer han.

19-årige Yussuf Yurary Poulsen startede sin professionelle karriere hos Lyngby i 2011, hvor han nåede 39 kampe og flotte 12 mål.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE