
Foto: Shutterstock
Benfica kunne mandag oplyse, at de var blevet med Liverpool om et salg af angriberen Darwin Nunez.
Transferen var dog betinget af, at 22-årige Nunez kunne blive enig med Liverpool om de personlige vilkår.
Det er han nu blevet, og Liverpool har netop annonceret, at skiftet er en realitet.
Liverpool har ikke oplyst kontraktens længde.
Ifølge Benfica, så lyder transfersummen på 75 millioner euro plus bonusser, der betyder, at den samlede pris kan ende på 100 millioner euro, svarende til 740 millioner kroner.
I sidste sæson scorede Nunez 34 mål i 41 kampe for Benfica.
Han skiftede til den portugisiske storklub fra spanske Almeria i sommeren 2020. Dengang betalte de 39 millioner euro for ham.