
Foto: Shutterstock
Bayern München har været kædet sammen med Juventus’ forsvarsprofil, Matthijs de Ligt, gennem de seneste uger.
Tirsdag blev det så en realitet, at de Ligt skifter til de forsvarende tyske mestre.
22-årige de Ligt har fået en kontrakt, der gælder til sommeren 2027.
Transfersummen lyder ifølge Fabrizio Romano på 80 millioner euro. Det svarer til omkring 600 millioner kroner, hvis alle bonusser bliver regnet med.
De Ligt nåede at spille 117 kampe for Juventus, hvor han fik scoret otte mål og leverede tre assists. Desuden fik han 16 gule kort og et enkelt rødt.
Han skiftede fra Ajax Amsterdam til Juventus i sommeren 2019. Dengang betalte italienerne 85,5 millioner euro for den hollandske landsholdsforsvarer.