Angrebslegenden Didier Drogba er færdig i MLS-klubben Montreal Impact efter denne sæson, bekræfter han onsdag.
Tidligere har MLS-profilerne Steven Gerrard og Robbie Keane meddelt, at de stopper i LA Galaxy efter sæsonen. I nat meddelte endnu en legende, at han trækker sig.
Den 38-årige angrebslegende Didier Drogba er efter halvandet år, færdig i den canadiske MLS-klub Montreal Impact efter denne sæson.
Efter 3-2-sejren over Toronto, som var den første af to MLS-semifinaler i nat, kunne angriberen bekræfte beslutningen.
Drogba har scoret mål på samlebånd, eftersom han har scoret 22 mål for Montreal i 37 kampe, hvoraf 30 af disse har været som en del af startformationen.