Officielt: Endnu en Liverpool-stjerne forlænger

0
Officielt: Endnu en Liverpool-stjerne forlænger

Foto: Shutterstock

Liverpool har forlænget kontrakten med den hollandske forsvarsprofil Virgil van Dijk. Det meddeler Premier League-klubben på sin hjemmeside torsdag.

Mohamed Salah har sat sin underskrift på en ny kontrakt med Liverpool, og nu følger 33-årige Virgil van Dijk trop.

Det meddeler Liverpool på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at hollænderens nye aftale gælder til sommeren 2027.

Trods rygterne om et exit var Van Dijk ikke i tvivl om, hvor han ville spille fremover, siger han.

“Det var altid Liverpool. Det var sagen. Det var altid i mit hoved, det var altid planen, og det var altid Liverpool,” udtaler stopperen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Der var ingen tvivl fra min side, om at det her er stedet for mig og min familie. Jeg er en del af Liverpool,” siger Virgil van Dijk.

“Forleden var der en, der kaldte mig en adopteret scouser. Jeg er virkelig stolt af at høre sådanne ting, det giver mig en god følelse,” lyder det fra Liverpool-stjernen.

Van Dijk har været i klubben siden januar 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE