Officielt: Eric Dier er permanent Bayern-spiller

0
Bayern München

Foto: Shutterstock

Eric Dier er blevet Bayern München-spiller på permanent basis, da Bundesliga-klubben har udløst en option i den engelske midterforsvarers kontrakt.

I januar hentede Bayern München den engelske midtstopper Eric Dier til klubben på en lejeaftale, der stod til at udløbe til sommer.

Men nu har man sikret sig Dier på permanent basis.

Bayern oplyser således på sin hjemmeside, at man har udløst en option i aftalen, så man henter ham permanent.

Til sommer får Dier dermed en etårig aftale med klubben, når lejekontrakten udløber.

“Eric Diers kontrakt er blevet forlænget med yderligere et år, efter han har spillet et vist antal kampe,” udtaler Bayerns direktør, Max Eberl, til klubbens hjemmeside.

30-årige Dier har dermed papir på Bayern frem til sommeren 2025.

Siden sin ankomst har stopperen alt i alt spillet syv kampe for Bayern München, hvor det dog hverken er blevet til mål eller oplæg.

Medie: City udfordrer Spurs om Palace-profil
Avis: Liverpool vil snuppe angriber i Brentford

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE