Officielt: Esbjerg sælger Friberg til udenlandsk klub

0

Esbjerg fBEsbjerg har efter blot et halvt års samarbejde med Erik Friberg valgt at sælge ham til en udenlandsk klub, der endnu er ukendt for offentligheden.

Esbjerg sikrede sig den svenske midtbanespiller Erik Friberg i januar måned på en treårig aftale.

Svenskeren opnåede 16 kampe i foråret, men allerede nu forlader han vestjyderne.

Esbjerg er nået til enighed med en unavngiven klub om en handel.

“Jeg har trivedes med alle og været meget glad for mit ophold i Esbjerg, men nogle gange opstår der i fodbold muligheder, hvor man må træffe en beslutning. Skal vi have chancen for endnu et udlandseventyr, inden det ældste af børnene når skolealderen, skal det være nu,” siger Erik Friberg i en pressemeddelelse.

29-årige Friberg har fået en kontrakt, der varer i tre og et halvt år. Navnet på den nye klub ventes offentliggjort senere på ugen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE