Officielt: Esbjerg snupper FCN-stopper

0

Officielt: Esbjerg snupper FCN-stopperEsbjerg meddeler, at de har skrevet en fireårig kontrakt med den 22-årige stopper Viktor Tranberg, der skifter til den vestjyske klub fra FC Nordsjælland.

Esbjerg har i dag styrket defensiven ved at handle hos Superliga-kollegerne fra FC Nordsjælland.

Ind er kommet den 22-årige stopper Viktor Tranberg, der har underskrevet en fireårig kontrakt med vestjyderne.

Esbjergs sportschef Jimmi Nagel er glad for, at Tranberg i fremtiden skal trække Esbjerg-trøjen over hovedet.

“Viktor er en ung, stærk forsvarsspiller, som vi er glade for at have fået tilknyttet til EfB. Han har erfaring fra både 3F Superligaen og den bedste svenske række, og vi ser et uforløst potentiale, som vi i fællesskab ser frem til at forløse,” siger Nagel til Esbjergs hjemmeside.

Tranberg havde et år tilbage af sin kontrakt med FC Nordsjælland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE