Officielt: Evans skriver ny United-kontrakt

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United oplyser, at forsvarsspilleren Jonny Evans har signeret en kort kontrakt med klubben.

35-årige Jonny Evans vender tilbage til Manchester United på en kort kontrakt.

Han har skrevet under på en aftale, der betyder, at han kan deltage i klubbens forberedelser frem mod den nye sæson.

Aftalen gælder i første omgang blot til den 31. juli 2023.

Jonny Evans havde kontraktudløb med Leicester City efter sidste sæson, og siden da har han trænet med Uniteds U21-hold for at holde sig fit.

Evans har dog også trænet med førsteholdet, når der har været behov for det, og her skulle han have imponeret manager Erik ten Hag.

Jonny Evans står noteret for 198 kampe for Manchester United. Han forlod senest klubben i sommeren 2015, hvor han blev solgt til West Bromwich.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE