Officielt: Everton-angriber udlejes til Besiktas

0
Officielt: Everton-angriber udlejes til Besiktas

Foto: shutterstock.com

Premier League-klubben Everton har udlejet den 29-årige tyrkiske angriber Cenk Tosun til Besiktas på en aftale, der gælder for resten af indeværende sæson. 

Everton-manager Carlo Ancelotti har mange dygtige navne at råder over, når det kommer til de offensive positioner.

Richarlison, Dominic Calvert-Lewin, James Rodriguez og Bernard er blandt de spillere, der har skubbet rutinerede Cenk Tosun bag i køen til spilletid.

Den udfordring har man nu løst, idet Besiktas meddeler på Twitter, at de har lejet angriberen i Everton, og han er ingen fremmed skikkelse i det tyrkiske.

Han tørnede således ud for Besiktas fra 2014 til 2018, hvorefter han skiftede til England og Everton.

I indeværende sæson er det blot blevet til syv kampe i alle turneringer for Tosun, der har kontrakt med klubben frem til sommeren 2022.

I de syv kampe er det blevet til et enkelt mål fra angriberen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE